Københavns Korfestival

Københavns Korfestival 2024 var en stor succes med hele 24 kor over 4 aftener. Dertil en stor gruppe publikum, som kom for at lytte og opleve den hyggelige stemning. Vel mødt til næste års korfestival i KoncertKirken d. 10, 11, 12, 13, 18, 19, 20 marts 2025!

Invitation til Københavns Korfestival 2025
Invitationen er til alle kor som har lyst til at deltage i Københavns Korfestival. Det er en fantastisk mulighed for at præsentere sæsonens korarbejde foran et entusiastisk publikum i en rigtig koncertsal med skøn akustik – og samtidig nyde en hyggelig aften i selskab med andre kor.

Venteliste
Der er pt fuldtegnet til korfestivalen 2025. Men skriv alligevel til os, for at komme på ventelisten. Hvis et kor falder fra, er det muligt I kan få tilbudt en plads i 2025. Alle som står på ventelisten vil desuden være blandt de første, som modtager invitation til Københavns Korfestival 2026. Så skriv blot med den dato (eller de datoer) I vil stå på venteliste til.

Hvem kan deltage?
Det kan alle kor: blandede kor, damekor, herrekor, kammerkor, ja alle typer vokalensembler og genrer er velkommen.

Københavns Korfestival repræsenterer korsang i al dens mangfoldighed, lige fra det helt almindelige folkekor til nogle af landets mest ambitiøse vokalensembler. Alle mødes vi omkring interessen for kormusik, både for at optræde, nyde stemningen og fællesskabet, og for at blive opløftet og inspireret af hinandens sang og selskab.

Praktiske oplysninger

  • Hvert kor har 15 minutter på scenen, samt mulighed for ekstranumre sidst på aftenen
  • Festivalen afholdes i KoncertKirken, Blågårds Plads 6A, 2200 København
  • Adgang til KoncertKirken kan ske fra kl. 18:00
  • Korfestivalen begynder kl. 19:00
  • Det officielle program slutter ca. 21:00. Derefter er der mulighed for efterhygge og fri sang / kor-battle, sålænge baren er åben
  • Der er stort scenegulv (ca. 8x5m) samt mulighed for opstilling i op til 3 lag/niveauer
  • Der findes et godt flygel til akkompagnement og mikrofon til tale
  • En kort opvarmnings- eller opstillingsprøve kan gennemføres før start efter aftale
  • Hvert kor får anvist pladser i salen i forhold til antal sangere
  • Rækkefølgen på scenen tilrettelægges af Københavns Korfestival
  • Der trykkes programmer med alle korenes bidrag
  • Under hele festivalen kan der købes drikkevarer i Koncertkirkens bar

Retningslinjer, deadline og betaling

  • Tilmelding er efter først-til-mølle-princippet. Vælg den ugedag koret vil deltage.
  • Eget program til det trykte festivalprogram fremsendes senest 10. feb. 2025
  • Korene aflønner selv dirigent og eventuel pianist
  • Københavns Korfestival sørger for afregning med KODA
  • Pris for deltagende kor er 85 kroner pr. sanger (dirigent/akkompagnatør beregnes ikke)
  • Publikumsentré er 85 kroner pr aften
  • Betaling for tilmeldte sangere er senest d. 8. januar 2025

Betaling sendes til:
Reg. 5321
Kontonr. 256730
Mærket: Korfestival + korets navn

Datoer
Alle datoer er fuldtegnet. I er velkommen til at komme på venteliste. I vil da blive kontaktet, hvis der bliver en plads ledig. Man kan godt stå på venteliste til flere forskellige datoer.

  • mandag d. 10. marts (fuldtegnet / venteliste)
  • tirsdag d. 11. marts (fuldtegnet / venteliste)
  • onsdag d. 12 marts (fuldtegnet / venteliste)
  • torsdag d. 14. marts (fuldtegnet / venteliste)
  • tirsdag d. 18 marts (fuldtegnet / venteliste)
  • onsdag d. 19. marts (fuldtegnet / venteliste)
  • torsdag d. 20. marts (fuldtegnet / venteliste)

Hvis der bliver en plads ledig, vil vi kontakte korene i den rækkefølge de står på ventelisten. Så lad os høre fra jer hurtigst muligt. Skriv hvor mange I er (ca.) og hvilken eller hvilke dage i ønsker at stå på venteliste til.

Send en mail til:

… eller skriv via kontaktformularen på korsang.dk

Med venlig hilsen
Ole Jørgensen og Hans Lindberg
Arrangører af Københavns Korfestival